indekslån

Artikelstart

Indekslån, lån, hvis ydelse og restgæld reguleres med udviklingen i et indeks, der typisk afspejler udviklingen i forbrugerpriserne. Ved en sådan lånekonstruktion er de fremtidige betalinger på lånet modsat nominallån ikke kendte, men afhænger af udviklingen i indekset. Til gengæld kendes lånets reale ydelser. Indekslån er generelt kendetegnet ved størrelsen af den reale rente, afviklingsformen, antal årlige terminer, løbetiden, det anvendte indeks samt eventuelle specielle regler vedrørende indfrielse og opskrivning af restgæld og ydelser. I Danmark blev indekslån efter en lang forudgående debat indført i 1982. Baggrunden var bl.a. en periode med høj inflation samt problemer vedrørende begyndelseshuslejerne i det almennyttige nybyggeri.

Lånetyper

Der findes seks forskellige typer af indekslån, der ydes til afgrænsede låneformål. Type I anvendes primært til långivning til erhvervsformål samt til ejerboliger, type IE var forbeholdt nybyggede ejerboliger, men udbydes ikke længere, og type IS anvendes til det direkte støttede byggeri. Ud over disse findes der indekslån til jordbrugsformål, type IJ, til skibsfinansiering, type SI, samt til finansiering af vedvarende energianlæg, type AI.

Opskrivningen af et indekslåns restgæld og ydelser sker på grundlag af en indeksfaktor, der fastsættes på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset. Til indekslån af type IE og IS er der knyttet en såkaldt reallønsklausul, der sikrer, at ydelsen på lånene opskrives med den laveste stigning i nettoprisindekset hhv. timelønsindekset for industriens arbejdere. Restgælden opskrives derimod altid med udviklingen i nettoprisindekset.

Alle danske indekslån har halvårlige terminer (1. januar og 1. juli); den første termin er afdragsfri. Lånene udbydes som kontantlån, således at kurstab transformeres til skattemæssigt fradragsberettigede rentebetalinger, og lånene er inkonverterbare. Løbetiden afhænger af lånetypen. Specielt for indekslån til støttet byggeri gælder det, at løbetiden afhænger af størrelsen af den fremtidige inflationstakt. Ved fuldstændig stabile priser og lønninger vil løbetiden være 35,5 år. Ved højere inflationstakter vil løbetiden blive forøget, men kan maksimalt blive 50,5 år; en eventuel restgæld skal herefter indfries.

Fremskaffelsen af kapital til indekslån sker gennem udstedelse af indeksobligationer, der er noteret på Københavns Fondsbørs. Den reale kontantlånsrente, der skal betales på et indekslån, afhænger af den kurs, som indeksobligationerne sælges til på obligationsmarkedet. Obligationerne forrentes med 1,25% pr. halvår (bortset fra en speciel udgave af type SI). Indeksobligationer har i stor udstrækning været anvendt i forbindelse med pensionsopsparing. Det skyldes dels, at de er langfristede, dels at afkastet er friholdt for realrenteafgift.

Som finansieringskilde har indekslån ikke været anvendt i større omfang. Årsagen er bl.a., at låntagerne ikke skattemæssigt har kunnet fradrage indeksreguleringen, samt at der for nogle lånetyper er anvendt meget komplicerede, vanskeligt gennemskuelige lånekonstruktioner. Langt størstedelen af indekslånene er optaget i støttet byggeri, hvortil indeksfinansiering er en forudsætning for at opnå statsstøtte.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig