Hjertetræ
De hjerteformede blade af hjertetræet Cercidiphyllum japonicum.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Hjertetræ er en slægt af løvfældende skovtræer i hjertetræfamilien. Der kendes to arter: Cercidiphyllum japonicum fra Kina og Japan og C. magnificum fra det nordlige og centrale Honshu i Japan.

Faktaboks

Også kendt som

Cercidiphyllum

De har hjerteformede blade, og blomsterne er meget enkle. Hjertetræ er indført som prydtræ i haver og parker i Europa. I Japan findes former, der kan blive langt større (30-40 m) end dem, der ses i Danmark (op til 8-10 m), og i deres hjemlande hører de til blandt de største løvfældende træer i skovene. Veddet anvendes under det japanske navn for hjertetræ, katsura.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig