Hejre er en slægt i græsfamilien (svingelgruppen) med ca. 157 arter, hovedsagelig i tempererede egne (ca. 12 arter i Danmark).

Faktaboks

Også kendt som

Bromus

De har oftest lukket bladskede og er topgræsser med store, flerblomstrede småaks. Yderavnerne er korte, dækbladene hvælvede og oftest forsynet med stak. Sildig og tidlig skov-hejre (Bromus ramosus og B. benekenii), som ofte henregnes til en særskilt slægt Bromopsis, er flerårige arter, der vokser på muldbund i løvskove; blød hejre (B. hordeaceus) og en del andre enårige arter er almindelige på lysåbne, tørre og grusede steder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig