Højgravskultur, mellemeuropæisk bronzealderkultur (1600-1300 f.Kr.), udbredt fra Alperne i syd til Lüneburg i nord og fra Rhinen i vest til Karpaterne i øst. Beslægtede kulturgrupper tilslutter sig i alle retninger, bl.a. den ældre bronzealder i Norden med berømte fund, fx Solvognen og egekistegravene ved Egtved og Skrydstrup. Kulturen kendetegnes af begravelser under høj, dertil kommer et standardiseret dragt- og våbenudstyr af bronze samt drikkeudstyr i keramik. Under den materielle kulturs fælles overflade findes lokale træk, der viser eksistensen af mange forskellige etniske grupper med hver deres materielle og sociale udtryk.