Hæmmelyde, frikativer, spiranter, sprogvidenskabelig betegnelse for lyde, hvis passage for luften på artikulationsstedet er så snæver, at der opstår støj. Dansk f og s er fx hæmmelyde. De hæmmelyde, der dannes med en rille i tungebladet, har en særlig kraftig og højfrekvent hvislende støj. De kaldes sibilanter eller hvislelyde. Dansk s er en hvislelyd; f er det ikke. Se også frikativer.