Greenwash eller greenwashing, eng. grønvaskning, kommunikation, der rummer falske eller stærkt overdrevne påstande om de miljømæssige eller klimarelaterede fordele ved et produkt, en service eller en virksomhed.

På dansk anvendes i tiltagende omfang det engelske udtryk, greenwashing, i stedet for den danske oversættelse, grønvaskning. Centralt for begrebet er, at der er tale om vildledning, der enten kan ske bevidst eller ubevist. Forbrugerombudsmanden har de seneste år rettet stor opmærksomhed mod virksomheders markedsføring af produkter og services som værende "grønne", "klimavenlige", "CO2-neutrale", "bæredygtige" og lignende. Dette har givet udslag i både en række påbud til virksomheder for overtrædelse af markedsføringslovens regler om vildledning samt udformningen af generelle vejledning til virksomheder om kravene til dokumentation for sådanne påstande.

I dag dækker betegnelsen greenwashing noget bredere, og afledte termer som rainbow-washing, pink-washing og sports-washing er nyere udtryk, som ligeledes omhandler vildledende markedsføringsmæssige påstande.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig