Genetisk prægning, genomisk prægning, påvirkning af dele af arvemassen, der uden at ændre den primære genetiske information (basesekvensen) fører til, at de involverede gener udtrykkes forskelligt. Prægningen afhænger af, hvilken af forældrene generne stammer fra; den er kønsspecifik. Det anslås, at et par hundrede gener undergår genetisk prægning under modningen af kønscellerne, nogle i den hunlige, andre i den hanlige kønscelledeling (meiose). Fænomenet er ikke afklaret; men methylering af bestemte baser er en af de DNA-modifikationer, man har påvist, og inaktivering af gener eller forebyggelse heraf er følgen. Resultatet er, at forældrenes genetiske bidrag til det befrugtede æg er funktionelt forskellige for en del geners vedkommende.

Det har længe været kendt, at normal fosterudvikling hos mange arter forudsætter et genetisk bidrag fra begge forældre. Pga. genetisk prægning af dele af arvemassen fra det ene køn er det nødvendigt at supplere med aktive gener fra det andet køns arvemasse. I sjældne tilfælde, hvor et kromosompar i et afkom stammer fra samme forælder (uniparental disomi), kan der optræde udviklingsforstyrrelser, som skyldes genetisk prægning.

Endelig forklarer genetisk prægning det forhold, at tab af visse dele af kromosomerne (kromosomdeletioner eller tabsmutationer) giver anledning til forskellige sygdomsbilleder, afhængigt af om de nedarves fra moderen eller faderen, fx Angelmans hhv. Prader-Willis syndrom ved tab af en del af den lange arm af kromosom 15.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig