Gamelan. Dette centraljavanesiske gamelanorkester, her fotograferet med musikere i Solo Kraton, kom til København i 1931 som en gave fra Susuhunan Pakubowono 10. til kong Christian 10. Det omfatter såvel skyggespilskærm og -dukker (Wayang Kulit) som et komplet instrumentarium med hængende og liggende gonger, gong og kempul (yderst th.), kenong (tv.) samt metallofonerne rebab, chelempung og kendang. Alle instrumenterne findes på Nationalmuseet.

.

Gamelan, (javanesisk, af gamêl 'lave musik'), en række meget forskelligartede orkestertyper af indonesisk oprindelse, domineret af stemte idiofoner. På Java er de mest kendte typer den central- og østjavanesiske hofgamelan, med bl.a. de mange store og små bronzegonger og metallofoner, og de noget mindre, vestjavanske gamelaner (se Java). Fra Bali kendes et utal af meget forskelligartede ensembler, knyttet til hvert deres ritual eller dans (se Bali). Med folkevandringer er gamelan også kommet bl.a. til den tidligere hollandske koloni i Sydamerika Surinam, hvor der spilles en speciel form for jerngamelan, hvis instrumenter oprindelig blev lavet af udbankede fabriksplader.

I 1889 kom en javansk hofgamelan til verdensudstillingen i Paris, hvor den vakte bl.a. Claude Debussys interesse, og mange komponister fra Vesten har siden hen ladet sig inspirere af de karakteristiske klange; der findes gamelaner i brug mange steder i Europa og Nordamerika.

I de indonesiske skalaer (slendro og pelog) ligger intervalafstandene ikke helt fast, hvorfor hvert orkester bygges som en samlet enhed, hvis instrumenter stemmer sammen; derfor kan der være stor forskel i klangfarve fra orkester til orkester.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig