En galionsfigur er en træskulptur, der kan pryde den forreste del af galionen på et sejlskib. Galionsfigurer indgik tidligere i krigsskibenes overdådige udsmykning med bemaling, forgyldning og billedskærerarbejder. Figuren var ofte en menneskefigur eller en gud eller gudinde, men kunne også være et respektindgydende dyr, fx en løve eller en ørn.

Brug af galionsfigurer er ført videre i nutidens skibes bovskjold med rederiets mærke.

I overført betydning bruges ordet galionsfigur i dagligsproget om en person, der er blevet placeret i forgrunden som leder eller topfigur uden nødvendigvis at have større indflydelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig