Et fugeelement er et element, der binder de to led af et kompositum (en sammensætning) sammen som i dansk hund-e-mad, sennep-s-glas.

Faktaboks

Også kendt som

bindebogstav, fugebogstav

Da førsteleddet i en sammensætning normalt optræder ubøjet, må fugeelementet grammatisk opfattes som en slags afledningsendelse, der tilpasser førsteleddet til sammensætningen.

Der kan ikke gives faste regler for brugen af de to fugeelementer -e- og -s- på dansk (fuge-e og fuge-s), men sprogbrugerne er sjældent i tvivl. En hovedregel er dog, at der ofte bruges -s- i dobbeltsammensætninger, dvs. hvis førsteleddet selv er sammensat, jf. fx vin-glas over for rødvin-s-glas, kål-hoved over for rødkål-s-hoved, tog-drift over for lyntog-s-drift og bog-reol over for håndbog-s-reol.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig