Fryser, fællesbetegnelse for kølemøbler til opbevaring af frosne varer i husholdninger og detailhandel og for udstyr til industriel indfrysning af levnedsmidler. Til husholdningsbrug findes skabsfrysere og kummefrysere. Skabsfrysere holder samme bredde- og dybdemål som køleskabe og er ofte bygget sammen med disse; kummefrysere har større rumfang og er forsynet med låg i toppen. Skabsfrysere er udstyret med hylder og skuffer og er langt mere overskuelige end kummefrysere. De er derfor især bekvemme til korttidsopbevaring af mindre portioner, mens kummefrysere fortrinsvis egner sig til længere tids opbevaring af større portioner. Temperaturen i fryseren er afgørende for holdbarheden af frysevarer. Den bør ikke overstige −18 °C, og ved lang tids opbevaring i en kummefryser kan det være nødvendigt at holde en endnu lavere temperatur.

Fugtighed fra utilstrækkeligt emballerede varer og fra den luft, der kommer ind ved åbning af fryseren, vil efterhånden opbygge et rimlag på køleelementerne, som dels forøger kompressorens køretid, dels får temperaturen til at stige. Det er derfor vigtigt, at fabrikantens anvisninger om afrimning følges.

I detailhandelen findes både skabs- og kummefrysere. Skabsfryserne er forsynet med dobbelte glasdøre, mens kummefrysere som regel er åbne i toppen (såkaldte gondolfrysere). Den øgede varmeindstråling i de åbne frysere kan i nogen grad imødegås ved at sætte reflekterende plader over gondolen. Ved industriel indfrysning af levnedsmidler benyttes både luftfrysning og frysning ved direkte kontakt med en kold flade. Ved luftfrysning af emballerede varer transporteres disse i fryseren på et bånd, der i en spiralbevægelse først bevæger sig op og dernæst efter en kort vandret forskydning atter ned. Under passagen er varerne udsat for en kraftig luftstrøm ved en temperatur på ned til ca. −40 °C. Til varer med små dimensioner som fx ærter bruges oftest løsfrysning. Varerne bevæger sig her på en rist med en svag hældning i transportretningen, mens den kolde luft blæses op gennem risten. Hvis luftstrømmen er så kraftig, at de enkelte partikler løftes fra risten og kommer i en turbulent bevægelse, taler man om, at der sker en fluidisering af godset. Denne fremmer varmetransporten fra varen til luften og nedsætter dermed frysetiden.

Begge de ovenfor nævnte metoder er udviklet til kontinuert frysning. I modsætning hertil er kontaktfrysning en såkaldt batchproces, der især er egnet for emballerede varer i portionspakninger (kartoner) som fx fiskefileter. Kontaktfryseren består af et antal vandrette, hule plader, hvorigennem det fordampende kølemiddel eller en kold brine strømmer. Pladerne er styret af lodrette føringer og kan løftes hydraulisk, således at hvert af mellemrummene kan fyldes op med flade pakker. Efter fyldningen presses pladerne sammen om frysegodset, så der bliver god termisk kontakt mellem plader og gods. Sammen med den beskedne tykkelse af pakkerne sikrer dette en hurtig frysning, ligesom man undgår enhver deformation af pakkerne. Ulempen ved kontaktfrysning er, at metoden kræver megen håndtering i forbindelse med fyldning og tømning af fryseren.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig