Fortrydelsesretten ved tegning af forsikring er 14 dage. Når kunden køber en ny forsikring, kan kunden fortryde købet af forsikringen. Det gælder også, selv om forsikringstiden er startet. Forsikringstid er det tidsrum, forsikringen er aftalt for. Ved forsikringsaftaler, der er indgået ved fjernsalg (dvs. aftaler, der bliver indgået uden, at parterne fysisk mødes), bliver kundens fortrydelsesfrist på 14 dage regnet fra det seneste af følgende tidspunkter:

  • den dag, hvor forsikringstageren og forsikringsselskabet indgår aftalen eller
  • den dag, hvor forsikringstageren har modtaget de oplysninger, som forsikringsselskabet, efter reglerne om oplysningspligt (jf. forsikringsaftalelovens§§ 34 d-34f ), har pligt til at give forsikringstageren på papir eller andet varigt medium.

For livsforsikring og individuel pensionsordning er fristen dog 30 dage. Har kunden fortrudt sit køb, skal der gives skriftlig besked om det til forsikringsselskabet. For livsforsikring og individuel pensionsordning er fristen dog 30 dage.

Retsvirkningerne af fortrydelsesretten

Fortryder kunden, forsikringsaftalen, har forsikringsselskabet ikke krav på præmie. Fortryder kunden forsikringsaftalen, og har anmeldt en skade til forsikringen, er der ingen dækning for skaden. Det gælder også, hvis det er en lovpligtigansvarsforsikring, kunden fortryder – for eksempel en bil- eller hundeansvarsforsikring. Retten til at fortryde gælder ikke ved ændring af en forsikring, man har i forvejen. Det gælder heller ikke for rejse- eller bagageforsikringer eller lignende forsikringer, der har en begrænset løbetid på højest en måned.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig