Flyvemedicin, lægeligt ekspertområde, der ud fra et flyvesikkerhedsmæssigt synspunkt beskæftiger sig med helbredsundersøgelser med henblik på civile og militære flycertifikater til piloter, flyveledere, kabinepersonale mfl. I den civile verden er flyvemedicinens funktionsområde afgrænset af luftfartslovgivningen.

For personer, der for første gang ansøger om certifikat, kan helbredsbestemmelserne forekomme strenge. Dette skyldes, at den første helbredsundersøgelse er den mest omfattende, og at den i videst muligt omfang skal sikre, at ansøgeren også fremover vil kunne bevare sin helbredsmæssige godkendelse. For den mere rutinerede certifikatindehaver fortolkes eventuelle helbredsmæssige mangler i forhold til vedkommendes erfaring.

Flyvemedicinske undersøgelser foretages af autoriserede flyvelæger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig