Florariger er geografiske områder, der kan karakteriseres ved sammensætningen af deres flora. De første redegørelser for sammenhængen mellem geografiske områder og deres flora blev givet af A. Humboldt (1807). Den danske botaniker J.F. Schouw udgav i 1823 de første kort med et bud på Jordens inddeling i florariger.

Faktaboks

Også kendt som

plantegeografiske regioner, phytochorier

Eksempler på plantegrupper, der karakteriserer bestemte florariger, er bl.a. kaktusfamilien, hvis over 2000 arter (bortset fra en enkelt) kun findes i de tørre tropiske og varmt tempererede dele af Amerika, familien Tropaeolaceae, hvis ca. 100 arter alle findes i bjergene i Syd- og Mellemamerika, og slægten Eucalyptus, hvis ca. 500 arter alle findes i de varme dele af Australien og omliggende øer.

Eksempler på plantegrupper, der danner forbindelse mellem to tilsyneladende isolerede geografiske områder, er fx sydbøgene, Nothofagus, hvis 35 arter forekommer dels i SØ-Australien, Ny Guinea og New Zealand, dels i de sydlige dele af Sydamerika. Der er både økologiske og udviklingshistoriske årsager til florarigers opståen. Plantearter spreder sig normalt så langt, som en kombination af deres spredningsevne og økologiske tolerance tillader. Hvor de økologiske betingelser er vanskelige, kan kun forholdsvis få arter trives, men disse arter vil så til gengæld ofte have fælles ydre tilpasninger til de vanskelige livsbetingelser. Hvis to områder fjernt fra hinanden har samme økologiske betingelser, vil deres floraer oftest være ubeslægtet, men de kan ligne hinanden meget i ydre tilpasning til betingelserne. Et godt eksempel på dette er den ydre lighed mellem planterne i kaktusfamilien i de tørre dele af Amerika og de planter i vortemælkfamilien og svalerodfamilien, der minder om kaktus, i de tørre egne af Afrika. De tørre egne af Amerika og Afrika tilhører forskellige florariger, skønt mange plantearter begge steder har fælles ydre tilpasninger til tørke; tilpasningerne er opstået uafhængigt i de to florariger gennem forskellig udviklingshistorie.

Omvendt er sydbøgene på begge sider af Stillehavet nært beslægtede, og de har udviklet sig på et tidspunkt, hvor kontinenterne lå hinanden nærmere end nu. Der er tale om et fælles florarige på hver side af det sydlige Stillehav bundet sammen af sydbøgenes fælles udviklingshistorie, men splittet op pga. kontinentaldriften.

Moderne biodiversitetsforskning og kortlægning af mange arters udbredelser vha. computer betyder, at en uddybning af begrebet florariger er kommet inden for rækkevidde. Med de nye metoder er det muligt at kortlægge områder med meget høj biodiversitet og en høj koncentration af endemiske arter. Derved kan man udpege højdiverse områder og sammenligne deres udbredelse med forekomst af mange endemiske arter og opnå en finere floristisk inddeling af florarigerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig