flammeskæring

Flammeskæring, proces til skæring af stål. Ved høj temperatur kan stål brænde i ren ilt (oxygen). Ilterne (oxiderne) smelter ved en temperatur, der er lavere end stålets smeltepunkt, og kan let blæses ud af skærefugen. Processen skal foregå ved temperaturer, der er lavere end stålets smeltepunkt; der må ikke optræde opsmeltning af fugekanter. For at opnå tilstrækkelig høj temperatur anvendes en skærebrænder, der adskiller sig fra en svejsebrænder ved en ekstra tilførsel af ren ilt gennem en speciel dyse. Mens man til gassvejsning udelukkende bruger acetylen som brændgas, kan man til flammeskæring også bruge andre gasser som propan (flaskegas) eller methan (naturgas). Udstyret findes i størrelser fra små bærbare anlæg til store automatiske anlæg til skæring af godstykkelser på over en meter, fx til afskæring af de såkaldte dødhoveder i stålstøberier.

Største anvendelse er i den svære stålindustri, hvor den gode snitkvalitet i flammeskæring bruges til svejsefuger, fx på skibsværfter. Skærehastigheden i tynde plader er ikke så høj som ved plasma- eller laserskæring, men ved større godstykkelser er flammeskæring hurtigst. Processen er velegnet til ulegerede og lavtlegerede stål og dermed ikke til rustfrit stål (højtlegeret). Den kan ikke anvendes på andre basismetaller end jern, idet de andre metallers oxider har højere smeltepunkt end det respektive metal. For højtlegeret stål bliver flammeskæring vanskelig, fordi den større andel af andre metallers oxider forøger oxidmetallets smeltepunkt og viskositet. Dette kan i nogen grad afhjælpes ved at tilsætte jernpulver til iltstrålen (pulverskæring). Den opnåede snitkvalitet ved pulverskæring er dog for dårlig til fx svejsefuger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig