Fehirde, (af glno. féhirði(r), om hyrde eller anden person, der vogter en andens fæ, dvs. kvæg, gods eller penge), skatmester for de norske konger. Fehirderne var først omrejsende, men havde fra ca. 1300 faste distrikter. Efter Norges union med Danmark 1380 ændredes embedet gradvis for til sidst at forsvinde.