Fatum, (lat. 'skæbne', egl. 'det forudsagte'; gr. heimarmene), i antik stoisk filosofi en ubrydelig årsagskæde fra verdens begyndelse til slutning. Fatums modsætning er 'tilfældet' (gr. tyche, lat. fortuna).
Stoikernes forsøg på at bestemme skæbnebegrebet førte til en klar sondring mellem begreberne fatalisme og menneskets frie vilje. Cicero har i sin filosofiske dialog De fato (Om skæbnen) givet et populærvidenskabeligt, kritisk vue over den antikke verdens svar, som fik stor betydning for europæisk teologi og filosofi. Se også skæbne og amor fati.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.