fødevareefterspørgsel

Fødevareefterspørgsel, søgning, der er bestemt af menneskers fysiologiske behov, smag og holdninger samt af økonomiske forhold. Behov eller forbrugerønsker resulterer kun i fødevareefterspørgsel, hvis det er økonomisk muligt at få behovene dækket. I et fattigt samfund bruges hovedparten af indkomsten til at dække de rent fysiologiske ernæringsbehov. Når indkomsten vokser, øges fødevareefterspørgslen, men ikke i samme omfang som indkomststigningen. I Danmark har den stigende velstand bevirket, at fødevarernes andel af de samlede forbrugsudgifter er faldet fra omkring 40% i begyndelsen af 1950'erne til 20% i 1990'erne. I fattige lande dækkes størstedelen af ernæringsbehovet af basale vegetabilske fødemidler som kornprodukter, bønner og rodfrugter. Med stigende velstand øges forbruget af animalske fødevarer på bekostning af vegetabilier. En gennemsnitsdanskers forbrug af kartofler er således faldet med 40% siden 1950'erne, mens kødforbruget er vokset med 80% og osteforbruget med ikke mindre end 180%. Det er langt mere resursekrævende at dække ernæringsbehovet med animalier end gennem vegetabilier; fx indeholder et kilo svinekød kun ca. en femtedel af næringsværdien i det korn mv., der medgår til at producere kødet. Hidtil har det været muligt at øge fødevareproduktionen i takt med stigningen i efterspørgslen. Der er dog bekymring for, hvad der vil ske, hvis den voksende velstand i de folkerige asiatiske lande resulterer i samme forskydning fra vegetabilier til animalier som konstateret i den vestlige verden. Kan verdensproduktionen af korn mv. ikke øges i samme takt som efterspørgslen, vil det resultere i prisstigninger på de basale fødemidler, som den fattigste del af verdens befolkning er afhængig af.

I de senere år har hensyn til sundhed, miljø og dyrevelfærd spillet en voksende rolle for fødevareefterspørgslen i den vestlige verden. Det har bl.a. ført til fremkomsten af økologisk producerede fødevarer. På længere sigt vil holdningsændringer måske også reducere det store forbrug af animalske produkter. Hidtil har holdninger dog ikke påvirket fødevareforbruget afgørende i de velstillede lande. I midten af 1990'erne udgør forbruget af økologiske varer i Danmark 3-4% af det samlede fødevareforbrug, og selvom efterspørgslen for en række økologiske varer er stigende, er det stadig økonomiske faktorer som pris og indkomstforhold, der har den største betydning for fødevareefterspørgslen. Se også landbrugsøkonomi og landbrugspolitik.