exploitation-film

Exploitation-film, filmtype, oftest billigt produceret, som promoveres på baggrund af et sensationelt emne som sex eller vold. Exploitation-film har rødder langt tilbage i filmhistorien, og i Danmark fik man fx i begyndelsen af 1900-t. international succes med en række film om prostitution, bl.a. August Bloms Den hvide slavehandel (1910), muliggjort af de for tiden lempelige danske censurlove.

Begrebet exploitation opstod og blev prominent i 1960’erne og 1970’erne, da den teknologiske udvikling gjorde filmproduktion billig. Også videoens fremkomst midt i 1970’erne var af betydning. En række særlige undergenrer opstod, fx sexploitation, bløde pornofilm med bl.a. Russ Meyers (1922-2004) Faster Pussycat, Kill, Kill! (1965); blaxploitation, film henvendt særligt til et sort publikum, bl.a. Gordon Parks’ (1912-2006) Shaft (1971) og Jack Hills (f. 1933) Foxy Brown (1974); og zombie- og kannibalfilm med nøgenscener og overdrevne splattereffekter, fx George A. Romeros (f. 1940) Dawn of the Dead (1978).

Siden 1990’erne har en række instruktører sat exploitation-elementer ind i en kunstnerisk ramme; det gælder bl.a. Quentin Tarantino med Kill Bill, vol. 1-2 (2003-04), Gaspar Noé (f. 1963) med Irréversible (2002), Miike Takashi (f. 1960) med Ichi the Killer (2001) og også Lars von Trier med Idioterne (1998).