Equites romani, (lat. 'romerske riddere', egl. 'ryttere', 1. led af equus 'hest'), oprindelig de romerske borgere, der gjorde krigstjeneste til hest. Med tiden udviklede denne gruppe sig til Roms næsthøjeste stand, ridderstanden, karakteriseret ved ydre værdighedstegn som fx særlige tilskuerpladser ved gladiatorkampe. For at blive optaget i denne stand skulle man i 1. årh. f.Kr. have en formue på mindst 400.000 sestertier. Ridderne var velhavende jordejere, som ofte investerede store summer i storhandel, pengeudlån og skatteforpagtning. Kejser Augustus reorganiserede standen, og i kejsertiden udgjorde ridderne en stor del af officerskorpset og den kejserlige administration. Standen blev uden betydning i slutningen af 300-t. e.Kr. Se også ordo.