Entring, at tiltvinge sig adgang til et fjendtligt skib i søen i den hensigt at erobre det. Tidligere skete en entring ved, at man løb sit eget skib op på siden af det fjendtlige skib, hvorpå den nødvendige styrke af egen besætning sprang over på det; entring kunne dog også ske fra rofartøjer.