En blå ensian, Gentiana dinarica, fra nationalparken Monti Sibillini i Italien. Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

ensian

Bredbægret ensian (Gentianella campestris) er gået voldsomt tilbage i Danmark og findes i dag kun i Jylland.
Bredbægret ensian
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Ensian er betegnelsen for to slægter af en- eller flerårige urter i ensianfamilien. De har tragt- eller klokkeformede blomster, som oftest er blå til rødviolette, men også kan være hvide eller gule. Ensian er udbredt i tempererede og arktiske egne samt bjergegne i Europa, Asien og Nordamerika.

Tidligere blev alle ensian henregnet til slægten Gentiana, men i dag tilhører arter med frynser i svælget slægten Gentianella.

Slægten Gentianella omfatter ca. 250 arter. Til slægten hører bl.a. de fire danske arter, som alle er sjældne: engensian (G. uliginosa), baltisk ensian (G. baltica), bredbægret ensian (G. campestris) og smalbægret ensian (G. amarella).

Slægten Gentiana omfatter ca. 360 arter, heriblandt klokkeensian (G. pneumonanthe) med store, dybblå blomster. I Danmark er klokkeensian forholdsvis sjælden og findes i dag især i Vest- og Nordjylland samt på Læsø.

I alpine egne i Centraleuropa vokser gul ensian (G. lutea). Dens tørrede jordstængel, ensianrod, smager meget bittert og har som andre bittermidler tidligere været anvendt til at stimulere appetit og mavesaftdannelse hos patienter med dårlig appetit. Udtræk af ensianrod har også været anvendt til ensiansnaps og vermouth.

En række arter af Gentiana dyrkes som haveplanter, men er ofte svære at få til at trives.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig