Elementarånder, ifølge den senmiddelalderlige mediciner og mystiker Paracelsus (d. 1541) er der fire slags ånder, som lever i hvert sit element. I vandet nymfer eller undiner; i luften sylfer; i jorden pygmæer eller gnomer og i ilden salamandre eller vulkaner. De står under menneskene, fordi de ingen sjæl har, men de har menneskelig form og forstand, hvorfor de står over dyrene.
Faktaboks
- Også kendt som
-
naturånder
Paracelsus understreger, at man ikke må undre sig over, at Gud har skabt disse naturbundne åndevæsener, da alt, hvad han har skabt, har betydning for os. Derfor lader han os også se al sin skabning: Djævlene får vi at se til advarsel, englene for at vi skal vide, hvilke ophøjede skabninger der betjener ham, og åndevæsenerne skal vi kende for at vide, at intet af, hvad han har skabt, er øde og ubefolket. Litterært er elementarånderne behandlet af bl.a. E.T.A. Hoffmann i Guldskålen (1814).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.