En egenkirke var i middelalderen en kirke, der var ejet af en enkeltperson, en slægt e.l. Begrebet Eigenkirche blev lanceret af retshistorikeren Ulrich Stutz.
Kirkeejerne havde ret til kirkens indtægter og bestemte, hvem der skulle være præst. Egenkirkevæsenet bidrog til at svække de kirkelige myndigheders autoritet. Det blev fra 1000-tallet bekæmpet af den katolske kirke, der hævdede, at den enkelte kirke, uanset hvem der havde oprettet den, udgjorde en uafhængig stiftelse med hensyn til både bygning og jordtilliggende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.