Tidlig dværgbunke (Aira praecox).

.

Dværgbunke er en slægt af spinkle, enårige græsser. Der kendes ca. ti arter, som er udbredt i Afrika og Europa og videre østpå til Iran samt i Tibet og det vestlige Himalaya. De har toblomstrede småaks, hvor yderavnerne er lange, og dækbladene bærer stak.

Faktaboks

Også kendt som

Aira

I Danmark findes to arter: tidlig dværgbunke (Aira praecox) og udspærret dværgbunke (A. caryophyllea). Begge er almindelige på sandede overdrev og tørre bakker i hele landet. Tidlig dværgbunke bliver kun 3-15 cm høj og har en kortgrenet, sammenkneben top; den blomstrer allerede i april-maj. Udspærret dværgbunke når en højde på 10-25 cm og har en åben, udspærret top; den blomstrer i maj-juni.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig