Dubh-gaill, (irsk 'sorte fremmede'), sandsynligvis betegnelse for danske vikinger i Irland, der flokkedes under et ravnebanner. Dubh-gaill omtales i 840'erne som konkurrenter til finn-gaill, de 'hvide fremmede', der var de norske vikinger i Irland. Et kontingent dubh-gaill blev drevet på flugt i 852.