Drømmetid var en betegnelse især brugt af britiske og australske antropologer om en meget sammensat og omfattende forestilling hos Australiens aboriginere. Begrebet hentyder dels til en mytisk tid, hvor heroiske væsener skabte det australske landskab og dets beboere, dels til aborigineres oplevelse af identitet med disse skabende heroer.