diplomati

Diplomati, middel til information, kommunikation og forhandling mellem stater, baseret på gensidig interesse. Den ældste og mest almindelige form for diplomati er et lands faste repræsentation i andre lande under ledelse af en ambassadør. Dette system kom i løbet af 1600-t. i ret faste rammer i Europa. Reglerne vedrørende diplomatisk repræsentation er fastlagt i Wienerkonventionen af 1961. En diplomats funktioner er at repræsentere sit land og beskytte dets interesser, at forhandle med det andet lands myndigheder, at holde sig informeret om forholdene i det andet land med alle lovlige midler samt at fremme økonomiske, kulturelle og andre forbindelser mellem de to lande.

Begrebet diplomati er desuden knyttet til afgrænsede begivenheder som konferencer, fredsslutninger o.l., hvori der ofte deltager mange lande, fx Wienerkongressen 1814-15 og Versailleskonferencen 1919. Siden 2. Verdenskrig er antallet af internationale organisationer vokset stærkt, og mange stater har faste repræsentationer ved disse organisationer, fx FN, NATO og OECD. Herved har det såkaldte multilaterale diplomati fået en mere institutionaliseret karakter og er blevet af væsentlig betydning for det enkelte lands udenrigspolitik.

Stater kommunikerer og informerer tillige hinanden på anden måde end gennem diplomati, fx ved regeringslederes taler og pressemeddelelser, under statsbesøg eller ved iværksættelse af økonomiske eller militære foranstaltninger.

Til begrebet diplomati er knyttet forestillinger om fredelighed og samarbejde i modsætning til krig og konflikt. Diplomati er imidlertid et middel, som stater anvender i forsøg på at fremme egne interesser ved at påvirke eller presse andre stater. Derfor er diplomati andet end rent formelle og venskabelige relationer mellem stater. Se også udenrigstjenesten.