Det ontologiske gudsbevis, udviklet i 1000-tallet af Anselm af Canterbury i skriftet Proslogion. Beviset lyder: Gud er den genstand, i forhold til hvilken intet større kan tænkes; det at eksistere i virkeligheden er større end kun at findes i tanken; derfor er det en logisk selvmodsigelse at hævde, at Gud findes i tanken, men ikke eksisterer i virkeligheden.
Det ontologiske gudsbevis var omstridt i middelalderen og har også siden været diskuteret inden for filosofien; således afviste Immanuel Kant beviset som et skinargument, fordi det bygger på den fejlagtige antagelse, at eksistens er en egenskab.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.