Deferent, (af lat. deferre 'bære bort'), i de førkopernikanske verdenssystemer en cirkel med centrum i verdens midtpunkt, Jorden. Solens og planeternes komplicerede bevægelser tænktes at fremkomme ved, at de hver bevægede sig jævnt på en mindre cirkel, en epicykel, hvis centrum bevægede sig på en deferent.