Dampakkumulator, Ruths-akkumulator, beholder til lagring af damp, anvendtes tidligere i dampkraftværker til dækning af kortvarige spidsbelastninger. Det var en cylindrisk stålbeholder, næsten fyldt med vand, som blev opvarmet ved at tillede damp i perioder med lav elbelastning. Efter behov kunne der udtages damp, som blev anvendt i en speciel dampturbine.