Claves, (lat. 'nøgle'), latinamerikansk slagtøjsinstrument bestående af to runde stokke af hårdt træ, der slås mod hinanden. I en moderne "afrikansk" model er den ene stok tykkere og hul med en udfræsning i midten, hvilket giver en blødere og dybere klang. Claves spiller grundrytmen i cubansk dansemusik, men bruges også i megen anden rytmisk musik og i nyere klassisk musik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.