citatret

Artikelstart

Citatret er retten til at benytte mindre dele af andres værker, selvom disse er ophavsretligt beskyttet. Ifølge Ophavsretsloven er det tilladt at citere, men kun når det sker i overensstemmelse med god skik og kun i det omfang, som er nødvendigt til formålet. Citatet skal være korrekt, og som udgangspunkt skal det være ordret. Det værk, der citeres fra, skal angives som kilde.

Citater benyttes ofte i videnskabelige artikler, men man møder også citater i mange andre sammenhænge, fx i avisartikler. Citatet skal altid indgå i en større sammenhæng, og citatretten giver ikke adgang til at benytte andres værker i deres helhed; man må kun anvende brudstykker.

Citatretten har især praktisk betydning i forbindelse med skriftlige arbejder; det er imidlertid også lovligt at citere fra andres filmværker, fx må man vise klip fra nye film i tv-filmudsendelser. I meget begrænset omfang er det tilladt at citere fra andres musikværker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig