Chuglam, veddet fra flere sydøstasiatiske arter af Terminalia. Veddet varierer i grålige og brungule farver, ofte med mørkere striber. Det anvendes lokalt til bl.a. møbler, og de mørktstribede kævler giver en fin udstyrsfiner, der især er populær i England.