Chaconne, (fr., fra sp. chacona, af usikker opr.), ciacona, dans i moderat tempo og tredelt takt, kendt i Spanien omkring 1600-t. I hele baroktiden (ca. 1600-ca. 1750) var chaconne ved siden af passacaglia en af de almindeligste betegnelser for ostinatovariationer (se basso ostinato). Kendte eksempler er Buxtehudes to værker for orgel i c-mol og e-mol, BuxW 159 og 160, og sidste sats af Bachs partita nr. 2 for soloviolin, BWV 1004. Som dans fandt chaconne især anvendelse i Frankrig som solistisk indslag i operaballetterne. Koreografien var virtuos med store kontraster i udtrykket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.