Cementstål, blærestål, et i 1700- og 1800-t. almindeligt halvfabrikat, der var grundlag for fremstillingen af værktøjsstål. Cementstål produceredes af kulstoffattige smedejernsstænger, der blev pakket ned i lufttætte, ildfaste kasser med trækul, kul af horn og læder og evt. lidt salt. Under glødning i syv-otte døgn diffunderede kulstof ind i stålet til et niveau på 0,6-0,7% C. Stængerne udsmededes til færdigvarer, eller de omsmeltedes i digler til kvalitetsstål. Især Sverige (Lesjöfors, Bofors) og England (Sheffield) var bekendt for cementstål af høj kvalitet. Se også indsætning.