Carbonatplast, polycarbonat, syntetisk polymer, der kemisk er en ester mellem kulsyre og en difenol, og som industrielt fremstilles ved reaktion mellem fosgen (carbonylklorid) og fx bisfenol A.

Carbonatplast udmærker sig ved transparens og ved god varmebestandighed, mekanisk stabilitet, kemisk modstandsdygtighed og elektrisk isolationsevne. Forarbejdning sker ved sprøjtestøbning og ekstrudering, og vigtige anvendelser er til fremstilling af elektriske isolatorer, beskyttelseshjælme og -skærme, husholdningsartikler, vinduesruder og compact discs (cd'er).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig