Brog er oldtidsbukser med kropsnær pasform, brugt i jernalderen af mænd hos de germanske folk som en del af dragten. Brogene kunne være helt lange med fødder, men det var mest almindeligt, at de dækkede kroppen fra hofter til knæ, så der blev bundet hoser eller bensvøb om fødder og underben. De blev holdt på plads med en form for bælte. I løbet af middelalderen blev broge afløst af bukser.