Brandklassifikation, system til at beskrive krav til bygningskonstruktioner, som er særlig modstandsdygtige over for brand.

Byggevarer klassificeres for deres reaktion på brand, mens bygningsdele klassificeres efter deres brandmodstandsevne. Siden 2002 klassificeres byggevarer og bygningsdele efter den europæiske standard EN 13.501: "Fire classification of construction products and building elements". I en overgangsperiode kan EU-landene acceptere produkter, der er klassificeret efter såvel det nationale system som efter det nye europæiske system.

Byggevarers reaktion på brand inddeles i primærklasserne A1, A2, B, C, D, E, F. Klasse A1 er højeste kravniveau. De fleste af disse kan kombineres med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d).

Bygningsdeles brandmodstandsevne beskrives ud fra følgende ydeevner: R (bæreevne), E (integritet), I (isolation), W (stråling), M (mekanisk påvirkning), C (selvlukkende), S (tæthed mod røggennemtrængning), G (modstandsevne mod skorstensbrand) og K (brandbeskyttelsesevne).

Afprøvning af bygningskomponenters brandmodstandsevne foretages i Danmark af DBI.

Brandklassifikation før 2002

Systemet byggede på et sæt fælleseuropæiske prøvningsregler, hvor der anvendes betegnelserne BD, BS og F efterfulgt af det antal minutter, konstruktionen er i stand til at hindre en brand i at brede sig.

Betegnelsen BD betyder, at adskillelsen er branddrøj, dvs. delvis udført af brændbare materialer, som nedbrydes/deltager i branden, men alligevel er i stand til at hindre branden i at brede sig gennem adskillelsen. Hvis det for en vægkonstruktion er angivet, at den er klassificeret som BD-60, betyder det således, at den opfylder kravene til en brandadskillelse, der er i stand til at hindre en brand i at brede sig fra et rum til et andet i en periode på 60 min. Eventuelle åbninger (døre) i en brandadskillelse skal naturligvis også være i stand til at tilbageholde en brand, hvorfor disse skal opfylde samme krav som væggen. En branddør i ovennævnte vægkonstruktion skal således for at opnå tilsvarende sikkerhed mindst være en BD-dør 60. Branddøre skal altid være selvlukkende og er derfor forsynet med en anordning, som sikrer dette.

Ubrændbare konstruktioner betegnes BS (brandsikker). Som eksempel kan nævnes, at en 11 cm teglstensvæg er brandadskillende i en periode på 60 min (BS-væg 60). Ubrændbare materialer som beton og murværk har gennem tiderne været meget anvendt som brandadskillelse, idet de har god isoleringsevne og stor stabilitet i forbindelse med varmepåvirkning. Det er således almindeligvis teglstensvægge, der benyttes som brandvæg mellem to sammenbyggede ejendomme.

En brandvæg skal udføres mindst svarende til BS-væg 120 og på en sådan måde, at den under brand bevarer sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen brandpåvirkes. Brandvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og med en højde af mindst 30 cm målt vinkelret på tagfladen. Murede brandkamme skal have vandrette skifter. Brandvægge skal også anvendes, såfremt bygningen tillades opført i skel, og betegnes da som en brandgavl.

I bygninger med megen trafik, fx sygehuse og hoteller, er en BD- eller BS-konstruktion ikke hensigtsmæssig som brandmæssig opdeling af gange. Til dette formål anvendes i stedet en flammestoppende konstruktion, F-væg 60. Denne konstruktion er i stand til at tilbageholde en brand i 60 min, men der vil være en større strålevarmepåvirkning på den ikke-eksponerede side, hvorfor der ikke må være brændbart materiale i nærheden af F-konstruktionen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig