Brændeskærm
I Danmark kendes brændeskærm (Selinum dubium) kun fra Amager, hvor den er i tilbagegang. Den blomstrer fra slutningen af august til midten af oktober.

Brændeskærm er en op til 70 cm høj, flerårig skærmplante. Det er udbredt i det østlige Europa og videre østpå til Sibirien og Kasakhstan. Nordvest- og nordgrænsen for artens udbredelse går gennem Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Selinum dubium (Kadenia dubia)

Den har en massiv, glat og trind stænglen enten ugrenet eller med enkelte forgreninger øverst. Bladene er gulerodsagtige. Blomsterstanden er en dobbeltskærm med hvide, symmetriske blomster, der lugter sødt. Planten spreder sig ved lange stængelskud.

I Danmark er brændeskærm meget sjælden. Den har tidligere været kendt fra bl.a. Østfyn samt flere steder på Sjælland og Bornholm. I dag findes den kun på strandoverdrev på Amager ved København.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig