Bogie, (eng., opr. uklar), korte separate vogne med hjulsæt anbragt drejeligt under vognkasserne på skinnekøretøjer. Bogiernes drejelighed gør det muligt for køretøjer med længder på op til 25-30 m at køre i kurver med lille radius. Endvidere medfører de mindre slid på skinner og hjul. En bogie er som regel forsynet med flere fjeder- og dæmpersystemer, som mindsker påvirkningerne fra ujævnheder i sporet og dermed sikrer gode køreegenskaber.
Bogier er normalt toakslede, men der findes såvel enakslede (DSB's S-tog 1995), treakslede (lokomotiver og tunge godsvogne) som flerakslede (specialgodsvogne). Bogier på lokomotiver og togsæt er indrettet som motor- eller drivbogier, der ud over fjedre, dæmpere og bremseudrustning er forsynet med banemotor (elektromotor, som gennem en tandhjulsudveksling trækker drivhjulene) eller med akselgear i de tilfælde, hvor motor og gear er ophængt i vognkassen.
En særlig bogietype er fællesbogien (jakobsbogien), som benyttes i togsæt som fx DSB's IC3-tog og de franske TGV-tog. Denne type fungerer som fælles understøtning for to vognender, der støder op til hinanden. Herved nedsættes togsættets vægt og køremodstand, idet det samlede antal bogier bliver mindre. For yderligere at forbedre bogiers egenskaber eksperimenteres der til stadighed dels med nye konstruktioner som fx radialstyrede hjulsæt eller enkelthjul i stedet for hjulsæt, dels med nye materialer som fx bogierammer af fiberkompositer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.