biologisk rytme

Artikelstart

Biologisk rytme, rytme i de levende organismers livsprocesser, fx deres stofskifte og adfærd. Alt liv ændrer sig rytmisk med tiden. De ydre livsbetingelser ændrer sig efter et mere eller mindre regulært tilbagevendende forløb. Årstiderne skifter, lys og mørke veksler i en døgnrytme, og tidevandsændringerne har også et rytmisk forløb. Planter og dyr tilpasser sig de rytmiske ændringer ved at udføre livsprocesserne i takt hermed. Aktivitet, hvile og forplantning foregår med en biologisk rytme, som først og fremmest er dikteret af påvirkninger fra omgivelserne, men hos de fleste livsformer ser det ud til, at rytmen kan fortsætte i et vist omfang, uden at der sker ændringer i de ydre forhold. Det har ført til teorien om eksistensen af et biologisk ur, som skulle være en indefra styret stimulering af livsprocesserne.

Hos mennesket er især døgnrytmen, circadianrytmen, undersøgt. Søvn-vågen-perioden er hos nogle mennesker så stabil, at den kan fortsætte i en ca. 24-timers rytme i lang tid efter, at den normale vekslen mellem lys og mørke er ophørt. Heller ikke Jordens rotation påvirker søvn-vågen-rytmen. Det sidste er vist under rumrejser og ved ophold i nærheden af polområderne. Søvn-vågen-periodens stabilitet hos mennesker forårsager tilpasningsproblemer bl.a. ved længere flyrejser.

Den biologiske rytme sikrer, at de enkelte arter fungerer bedst muligt i deres økologiske niche. Eksempler er den biologiske rytmes betydning for opdelingen i dag- og nataktive organismer og for synkronisering af forplantningen.

Biologisk ur

Det biologiske ur bevirker en rytmisk svingning i de biologiske processer i levende organismer, selv uden ydre påvirkning. Mange biologiske ure er indrettet efter døgnets skiften mellem lys og mørke. Ændres denne cyklus, fx ved at gøre den længere end døgnets 24 timer, fortsætter det biologiske ur i en periode med den oprindelige rytme på ca. 24 timer. Når de ydre betingelser er konstante, hvis organismen fx lever i konstant lys eller mørke, er der en tendens til, at denne døgn- eller circadianrytme bliver lidt længere end 24 timer.

Det biologiske ur influerer på så forskellige forhold som fx fotosyntesen i planter, på kropstemperaturens døgnrytme og, som nævnt, på menneskets søvnrytme. Et menneskes biologiske ur kan forstyrres, bl.a. ved rejser fra én tidszone til en anden, hvilket opleves som jetlag, eller ved skift til og fra sommertid. Det kan tage adskillige dage at ændre fx søvnens eller kropstemperaturens døgnrytme fra den gamle til en ny, som passer til den ændrede lys/mørke-cyklus. Hos flere organismer har man isoleret arveanlæg, som indvirker på det biologiske urs funktion.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig