Bey, beg, bay, tyrkisk titel, som i Osmannerriget blev tillagt højere embedsmænd, bl.a. en distriktsguvernør, en sançak bey. Desuden kunne titlen bruges om stammeledere og fremmede fyrster; fra 1700-t. blev beg en arvelig titel for herskeren af Tunis. I moderne tyrkisk er bay en høflighedsform som det danske hr.