Benbræk
Benbræk (Narthecium ossifragum).
Af /iNaturalist.org.

Benbræk er en slægt af flerårige urter i benbrækfamilien, Nartheciaceae. Der kendes ca. otte arter, som er udbredt i den nordlige halvkugles køligt tempererede, arktiske og alpine egne; især i højmoser.

Faktaboks

Også kendt som

Narthecium

De har lange, krybende jordstængler og iris-lignende, sværdformede blade ved basis af blomsterskaftet, der bærer mange nektarløse gule blomster. Frøene er meget små og spredes let af vinden.

Den eneste art af benbræk i Danmark, Narthecium ossifragum, vokser især i Jylland; den er vidt udbredt i de kystnære egne af Europa fra det nordlige Norge til Portugal. Benbræk er giftig, men bevirker næppe knogleskørhed hos kvæg, sådan som gammel folketro har påstået.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig