baobab

Baobab er let at kende på den sparsomme bladvækst og den tykke stamme, der tjener som vandreservoir, og som kan blive op til 25 m i omkreds. Foto fra Senegal.

.

Baobab i en landsby i Zambia.

.

Baobab, abebrødtræ, Adansonia digitata, art i katostfamilien. Det vokser i lavtliggende savanne- og tørskovsområder i det meste af tropisk Afrika. Det er et stort, løvfældende træ med meget tyk stamme og hurtigt afsmalnende grene. De store, hvide, voksagtige og hængende blomster bestøves af flagermus. Frugten er en kapsel med spiseligt, syrligt frugtkød. Andre arter i slægten vokser på Madagaskar og i NV-Australien; de har også tykke stammer af karakteristisk udseende ("flasketræer").

Arten har tidligere været placeret i balsafamilien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig