Bak, en forhøjelse af skibets skrog helt forude. Herved opnås større sødygtighed, idet bølger i hårdt vejr ikke så let skyller ind over skibets forreste del. Bakkens højde og udstrækning langskibs bestemmes ofte ud fra hensyn til fribordets størrelse.