Båndvæv, stående redskab til vævning af lærredsvævede bånd. Båndvæven har til opgave at holde trendtrådene udspændte og danner skel ved hjælp af tramper, således at islætten kan slås ind. Båndvæve af denne type har kun været kendt i de nordiske lande og blev brugt til fremstilling af den samme type bånd, der kunne fremstilles på en spjældvæv. Fordelen ved det større stabile redskab er, at der kan væves længere bånd, at skellet kan skiftes ved hjælp af tramper, og at arbejdet let kan forlades. I Norden såvel som i andre kulturer, fx afrikanske og sydamerikanske, findes en anden form for båndvæv. Her opsættes trenden mellem tværgående pinde. Skellet dannes ved at hæve og sænke hver anden tråd ved hjælp af løkker bundet om disse. Væven transporteres let og bruges derfor også i nomadesamfund.