Et jordbundsprofil, som er udviklet i flyvesand. En tynd, begravet arenosol ses som et mørkere lag, ligesom også den nuværende jordoverflade klassificeres som en arenosol. Klitten med profilet har altså fået pålejret flyvesand ad to omgange. Foto fra Stråsø Plantage, Vestjylland.
.

Arenosol er en jordtype, som er defineret ifølge det internationale FAO/UNESCO jordklassifikationssystem. En svagt udviklet jordbundstype som findes på ukonsolideret materiale med grov tekstur (sand og grus); dog ikke på unge alluviale aflejringer. Jordtypen har kun en tynd, lys A-horisont som markante (diagnostiske) horisont. Desuden har den hverken et højt saltindhold eller en høj grundvandstand.

I Danmark findes arenosol på sandede aflejringer, der ikke har været udsat for podsolering i gennem lang tid. Findes typisk i områder med ungt flyvesand. Se også jordklassifikation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig