Apabhramsha, (sanskrit 'forfald'), indoarisk skriftsprog. På apabhramsha er overleveret overvejende jainistiske vers fra ca. 500-t. til 1400-t. Apabhramsha er den sidste udløber af middel-indoarisk (prakrit) og danner overgangen til de ny-indoariske sprog, bl.a. hindi og bengali.