Alanisk var sproget hos folkeslaget alanerne i folkevandringstiden og den senere middelalder. Det tilhørte den nordøstiranske sproggruppe inden for de iranske sprog, og det er forfader til moderne ossetisk og regnes for at være efterkommer af et sprog tæt beslægtet med oldtidens skythisk.
Alanisk er kun overleveret i meget begrænset grad. Det kendes fra særdeles sparsomt tekstmateriale skrevet med græske bogstaver som fx Zelentjuks gravskrift fra ca. 1100-1300-tallet e.v.t. Derudover er det kendt fra personnavne indlånt i andre sprog.
Alanisk kan dog til en vis grad rekonstrueres på basis af sammenligning med ossetisk (uden dets tyrkiske og kaukasiske indlån) og andre tætbeslægtede iranske sprog. Ordet for 'søn' på alanisk kendes fx som φουρτ, og på ossetisk hedder det furt og på sarmatisk Фουρτας, alle fra ur-iransk *puθra. Denne blandt flere andre ligheder synes at pege på udviklingen sarmatisk-alanisk-ossetisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.